Bojesens konditor til VM i chokolade

BOJESENS KONDITOR TIL WORLD CHOCOLATE MASTERS

Nyheder | Bojesen | November 2017

Bojesens chefkonditor Tor Stubbe vandt den nordiske kvalifikation over den finske konditor Eero Paulamäki den 31. oktober og sikrede sig dermed sin anden deltagelse i chokoladens mest prestigefyldte konkurrence. Årets tema er Futropolis, hvor deltagerne skal fortolke fremtidens chokolade med fokus på storbyen. Den er anden gang at Tor kvalificerer sig til finalen – i 2015 fik han en flot placering blandt de bedste fem.
Læs mere om konkurrencen

”Vi er utrolig stolte af Tor og vores konditorer, der lige nu er de dygtigste i Skandinavien. Det er et privilegium som restauratør at have én af verdens bedste konditorer til at lave vores  desserter og kager, og det betyder vi, kan give vores gæster en helt unik oplevelse, når de besøger os,” siger stifter og udviklingsdirektør Rasmus Bo Bojesen.

Tor Stubbes kagehåndværk kan opleves i Bojesens restaurant i Tårnet på Christiansborg, hvor han laver desserter og moderne versioner af klassiske danske konditorkager. Hans kreationer serveres også til middage og konferencer på Axelborg og i Experimentarium og sælges ud af huset som catering.

Se en film fra kvalifikationen i 2015: